| Montering af skærme i nakkestøtter | ||
| Først lægges rammen op mod nakkestøtten,
for at finde ud af, hvor den skal placeres. I dette tilfælde markeres
området med malertape. Dernæst skal der skæres i beklædningen. |
||
| Ryst ikke på hånden. Det er bedre, at skære for lidt af i første omgang. | ||
| Nu er der mulighed for, at sætte sit
personlige præg. Det bliver altid mest elegant, hvis farven på rammen og nakkestøtten matcher. Det skal jo forhåbentlig sidde i bilen et stykke tid ! |
||
| Så skal man gå i dybden ! Det
er vigtigt, at skærmen kommer så langt ind i nakkestøtten,
at den følger stoffet eller læderet hele vejen rundt. På den viste installation, var det nødvendigt, at fylde lidt ekstra skum i nakkestøttens kanter, fordi den har en meget buet form. Det kan ses tydeligt på billederne. Kablerne til strøm og billede føres ud af nakkestøtten langs med stængerne. |
||
| Når malingen er tør, kan man lige prøve, om rammen passer ned i udskæringen. De fleste nakkestøtter har en tværgående metalplade, hvor rammen oftest kan skrues i. Pas på ikke at bruge for lange skruer. Er der ikke nogen metalplade, så må man i gang med lim. Og brug endelig rigeligt af det. Sørg for, at rammen sidder rigtig godt fast ! | ||
| Dernæst er der bare tilbage, at tilslutte
strøm og billed-signal, og nyde resultatet. Bemærk at den nemmeste måde, at få kablerne ført op igennem sæde-ryggen, er ved at benytte en søgefjeder i nylon. Men husk - hastværk er lastværk ! |
||
| På det sidste billede kan man se, at
senderen til trådløse hovedtelefoner, samt den infarøde
modtager til DVD´eren er blevet placeret i loftet. Men det er kun en af mange muligheder. Kun fantasien sætter grænsen. |
||
| © Copyright 2003 Dansk Auto Hi-Fi A/S | ||